SE
EN
DE
DKMøbler
Glasvarer & borddækning
Log ind
Martti Rytkönen
Martti Rytkönen er uddannet på Konstfack i glas og keramik, men det var glas, der fangede hans hjerte, og han har været designer hos Orrefors siden 1994. Den rene, klare krystal udfordrer Martti Rytkönens fantasi til at bruge slibning, blæsning og gravering til at skabe grafiske effekter og motiver, der ofte er humoristiske og fortællende. Martti Rytkönen er også designeren bag City-barserien, som er blevet meget populær.
MARTTI RYTKÖNEN
Han taler om kulden med håndgribelig varme. Om Nordkarelen i Finland, lige ved grænsen til Rusland. Der ser han vand i alle retninger og glitrende is om vinteren. Her var Martti Rytkönen fortryllet af det klare og rene, af skinnende overflader og gennemsigtighed.
Orrefors Kosta Boda 2014.
En af hans skulpturer er en massiv kube af klar krystal, der balancerer elegant på et hjørne. Et par præcise, skarpe snit i glasset skaber endeløse forskydninger og refleksioner afhængigt af den vinkel, man ser det fra. Derfor kaldes det "Vinkel". Enkelt og rent. Den kunne være lavet af is.
Martti Rytkönen er mester i rent glas. Når han bruger farver, er de gennemsigtige.
Glashåndværkerne samles omkring ham i værkstedet. Martti skitserer ivrigt. Håndværkerne vil give hans skitser en krop, ikke bare med tre dimensioner, men en krop med fire. Fordi når den klare overflade af krystal får en skåret eller ætset detalje, skabes en fjerde dimension.
Der er langt fra Karelen i Finland til Kosta i Småland. Men Marttis egen rejse er betydeligt længere.
I 1967 sidder han på landsbyskolen i Ilomantsi og læner sig tilbage i sin stol. Han er 7 år gammel, og hans ben kryber. Han vil bare ud. Tag på fisketur! Han vil stå der alene i stilhed med sin fiskestang. Ikke at sidde i klasseværelset og fylde notesbogen med tal.
"Et var det sværeste tal at skrive," husker Martti. Jeg forstod det ikke helt. Hvorfor skal det være lige? Jeg tænkte. Den kan være bøjet i lidt forskellige retninger?
Den store ensomhed
Tegning og musik er det, han er bedst til. Og sprog.
Familien bor i et lille hus med udsigt over vandet i alle retninger.
Det er som at bo på en ø. Med så meget vand omkring sig ser han ofte regnbuer bue sig over søerne og beundrer farverne.
For Martti er det virkelige liv derude. Han taler om den "store ensomhed".
Den han søger frivilligt og bliver ydmyg over for naturens storhed. Der kan han samle sine tanker.
"Jeg er ret ofte nødt til at gå ud i den store ensomhed," siger han.
Nu er Martti i varmen med sine kolleger på møllen. De laver farveprøver til "Oval", en vase som Martti arbejder på. Klart glas og gennemskinnelig lilla og grøn. Men han er ikke tilfreds med tonen. De ændrer det.
God kommunikation på gulvet i kabinen er afgørende. Hvis det ikke virker, er det ligegyldigt, hvor gode skitserne er. Det var svært i starten. Da han kom til Orrefors for tyve år siden, talte han ganske vist flydende svensk, men sproget her i Småland kom fra en anden planet.
– Hold da op, hold da op, hold da op? de råbte til mig, og jeg sagde; hva'? Men for pokker! At? en anden råbte, og jeg sagde; hva'? I møllen troede de, at han ikke forstod svensk særlig godt, og begyndte at tale til ham højere og langsommere i et forenklet sprog. Men han lærte også Småland.
Tilbage til Karelen, 1967.
Martti er den næstyngste af syv søskende. Faderen er skovarbejder og flådemand, moderen tager sig af hjemmet og børnene. De har en ko, en hund og en kat, og de dyrker deres egne kartofler og nogle grøntsager. De plukker svampe og bær i skovene og fisker derefter. Mors varme fiskesuppe er en favorit.
– Og karelske tærter fyldt med kartofler! Stegt sandart! Har du smagt det? Åh, det er så godt. Martti fortaber sig i madminder. Peberris med stegte løg! Hvorfor spiser man ikke peberkorn i Sverige? Han afviser, at det anses for giftigt. Det er bare et spørgsmål om tid.
Døden under skiene
Ilomantsi betyder "den lykkelige landsby". Men vinteren er meget lang i Karelen og kan være umenneskeligt kold. Han ved, hvordan sneen ser ud, når det er 30 minusgrader, og hvert åndedrag gør ondt.
– Det kaster gnister omkring sig!
Martti, der altid ser nøje på tingene, ser at gnisterne funkler i forskellige farver.
For at holde hytten varm skovler de snedriver mod ydervæggene.
På indersiden af vinduesruderne vokser iskrystaller i magiske mønstre.
Hvordan får de så smukke mønstre?
Når fuldmånen skinner, tager de sommetider skiene på og glider over søen midt om natten. For Martti er de nætter magiske. Men også så skræmmende, at hårene i nakken rejser sig. Under deres ski på søbunden ligger de døde. De russiske soldater, der blev stoppet lige her i Ilomantsi under Anden Verdenskrig. Deres humør er på vej igen. Og der er dem, der hævder at have set en mand med hest og vogn rejse gennem skoven om natten.
Legender, anekdoter, regnbuer og is. Hylende ulve og iskrystaller. Mønstre på vinduesglas, gnister fra sneen og alt andet, han studerer nysgerrigt, vil sætte tonen for hans glas. Men det ved han selvfølgelig ikke. Han absorberer bare verden.
Martti pakker alt med sig, da han forlader Karelen for et job inden for sundhedsvæsenet i Sverige. Til sidst vil han bringe historierne tilbage til live. Han vil få isen til at brænde, fange krystallerne og få regnbuer til at danse på Orrefors glasværk.
Men det er ikke i hans vildeste fantasi, at han, en simpel flådesøn fra Karelen, kunne blive en succesfuld glaskunstner og designer.
Om aftenen tager han et trædrejningskursus i en studieforening og opdager glæden ved form og dimensioner.
En dag falder et gammelt stykke papir ud af hans jakkelomme. Det er en reklame for et kunstnerisk kursus på Kyrkerud Folkehøjskole i Värmland. Ja, selvfølgelig. Hvorfor ikke prøve det. Han søger og går ind.
Passer ikke i min hud
I to år udviklede han sit maleri og arbejdede mest med keramik. Så søger han ind på keramik- og glasafdelingen på kunstafdelingen, men tvivler stærkt på sine evner.
– Jeg havde ikke engang tænkt mig at hente det anbefalede brev med beskeden, siger han. Det føltes fuldstændig meningsløst. Men en ven tvang mig.
Han var kommet ind.
Uddannelsen omfattede en kort praktikperiode på Orrefors glasværk. Det var der og da, at Martti forelskede sig.
"Glasset forførte mig med det samme," siger han. Det er lyset. Hvordan det brydes og reflekteres. Den lever sit eget liv. Du kan aldrig helt kontrollere det. Tænk på glas med luftbobler i! De er bevaret der i tusinder af år. Den samme luft! Måske er der stemmer indkapslet i boblerne, som kan blive frigjort en dag?
Hos Orrefors får Martti udfoldet sin glæde ved at fortælle historier. Hans speciale bliver et stort klart glasskål, "En dag i Hagaparken", hvor han graverer billeder fra sine dagbogsnotater. Med tønden vinder han en konkurrence og bliver senere belønnet med et legat. Når han har sin afgangsudstilling, får han tilbudt at fortsætte med at arbejde hos Orrefors.
– Hvilken enorm glæde! Jeg kunne ikke tro det! Al min stress forsvandt. Det pres for at gå ud og skabe sig et navn.
Så befinder han sig pludselig i glasværket, hvor han arbejder sammen med nogle af de berømte glaskunstnere, han ser op til. Hans første produktion bliver en lille hilsen til Karelen. Volfie-serien med ætsede ulve.
Efter et stykke tid tager han på en signingsturné i USA. Marti er stolt. Ringer hjem og fortæller ham, at han nu er i Beverly Hills.
Mors første spørgsmål: - Har du spist?
Omkostninger 2014
Nu ser farveprøverne ud til at være på rette vej. Glasset skal køles af, så får vi se.
Martti er tilfreds efter timerne i møllen. Lav nogle dansetrin på den brolagte gårdsplads.
--– Åh, det er så fedt!!! Jeg kan ikke passe ind i min hud!
Han har altid sin skitseblok med sig. Naturen er fuld af billeder, der kan forvandles til glas.
Der er drømme, han gerne vil realisere. Den ene er at placere en stor glasskulptur et hemmeligt sted dybt inde i skoven. Måske en kæmpe vinkel? I en lysning, hvor lyset pludselig trænger ind gennem grenene, er det bare der. Kraftfuld og strålende i det reneste glas. Den er mosagtig og lidt fugtig. Tåge. Og den, der er heldig nok til at se det, vil føle sig udvalgt og vil stå fyldt med klarhed og lys. I den store ensomhed.
Af Eva-Pia Worland
MARTTI RYTKÖNEN
Han taler om kulden med håndgribelig varme. Om Nordkarelen i Finland, lige ved grænsen til Rusland. Der ser han vand i alle retninger og glitrende is om vinteren. Her var Martti Rytkönen fortryllet af det klare og rene, af skinnende overflader og gennemsigtighed.
Orrefors Kosta Boda 2014.
En af hans skulpturer er en massiv kube af klar krystal, der balancerer elegant på et hjørne. Et par præcise, skarpe snit i glasset skaber endeløse forskydninger og refleksioner afhængigt af den vinkel, man ser det fra. Derfor kaldes det "Vinkel". Enkelt og rent. Den kunne være lavet af is.
Martti Rytkönen er mester i rent glas. Når han bruger farver, er de gennemsigtige.
Glashåndværkerne samles omkring ham i værkstedet. Martti skitserer ivrigt. Håndværkerne vil give hans skitser en krop, ikke bare med tre dimensioner, men en krop med fire. Fordi når den klare overflade af krystal får en skåret eller ætset detalje, skabes en fjerde dimension.
Der er langt fra Karelen i Finland til Kosta i Småland. Men Marttis egen rejse er betydeligt længere.
I 1967 sidder han på landsbyskolen i Ilomantsi og læner sig tilbage i sin stol. Han er 7 år gammel, og hans ben kryber. Han vil bare ud. Tag på fisketur! Han vil stå der alene i stilhed med sin fiskestang. Ikke at sidde i klasseværelset og fylde notesbogen med tal.
"Et var det sværeste tal at skrive," husker Martti. Jeg forstod det ikke helt. Hvorfor skal det være lige? Jeg tænkte. Den kan være bøjet i lidt forskellige retninger?
Den store ensomhed
Tegning og musik er det, han er bedst til. Og sprog.
Familien bor i et lille hus med udsigt over vandet i alle retninger.
Det er som at bo på en ø. Med så meget vand omkring sig ser han ofte regnbuer bue sig over søerne og beundrer farverne.
For Martti er det virkelige liv derude. Han taler om den "store ensomhed".
Den han søger frivilligt og bliver ydmyg over for naturens storhed. Der kan han samle sine tanker.
"Jeg er ret ofte nødt til at gå ud i den store ensomhed," siger han.
Nu er Martti i varmen med sine kolleger på møllen. De laver farveprøver til "Oval", en vase som Martti arbejder på. Klart glas og gennemskinnelig lilla og grøn. Men han er ikke tilfreds med tonen. De ændrer det.
God kommunikation på gulvet i kabinen er afgørende. Hvis det ikke virker, er det ligegyldigt, hvor gode skitserne er. Det var svært i starten. Da han kom til Orrefors for tyve år siden, talte han ganske vist flydende svensk, men sproget her i Småland kom fra en anden planet.
– Hold da op, hold da op, hold da op? de råbte til mig, og jeg sagde; hva'? Men for pokker! At? en anden råbte, og jeg sagde; hva'? I møllen troede de, at han ikke forstod svensk særlig godt, og begyndte at tale til ham højere og langsommere i et forenklet sprog. Men han lærte også Småland.
Tilbage til Karelen, 1967.
Martti er den næstyngste af syv søskende. Faderen er skovarbejder og flådemand, moderen tager sig af hjemmet og børnene. De har en ko, en hund og en kat, og de dyrker deres egne kartofler og nogle grøntsager. De plukker svampe og bær i skovene og fisker derefter. Mors varme fiskesuppe er en favorit.
– Og karelske tærter fyldt med kartofler! Stegt sandart! Har du smagt det? Åh, det er så godt. Martti fortaber sig i madminder. Peberris med stegte løg! Hvorfor spiser man ikke peberkorn i Sverige? Han afviser, at det anses for giftigt. Det er bare et spørgsmål om tid.
Døden under skiene
Ilomantsi betyder "den lykkelige landsby". Men vinteren er meget lang i Karelen og kan være umenneskeligt kold. Han ved, hvordan sneen ser ud, når det er 30 minusgrader, og hvert åndedrag gør ondt.
– Det kaster gnister omkring sig!
Martti, der altid ser nøje på tingene, ser at gnisterne funkler i forskellige farver.
For at holde hytten varm skovler de snedriver mod ydervæggene.
På indersiden af vinduesruderne vokser iskrystaller i magiske mønstre.
Hvordan får de så smukke mønstre?
Når fuldmånen skinner, tager de sommetider skiene på og glider over søen midt om natten. For Martti er de nætter magiske. Men også så skræmmende, at hårene i nakken rejser sig. Under deres ski på søbunden ligger de døde. De russiske soldater, der blev stoppet lige her i Ilomantsi under Anden Verdenskrig. Deres humør er på vej igen. Og der er dem, der hævder at have set en mand med hest og vogn rejse gennem skoven om natten.
Legender, anekdoter, regnbuer og is. Hylende ulve og iskrystaller. Mønstre på vinduesglas, gnister fra sneen og alt andet, han studerer nysgerrigt, vil sætte tonen for hans glas. Men det ved han selvfølgelig ikke. Han absorberer bare verden.
Martti pakker alt med sig, da han forlader Karelen for et job inden for sundhedsvæsenet i Sverige. Til sidst vil han bringe historierne tilbage til live. Han vil få isen til at brænde, fange krystallerne og få regnbuer til at danse på Orrefors glasværk.
Men det er ikke i hans vildeste fantasi, at han, en simpel flådesøn fra Karelen, kunne blive en succesfuld glaskunstner og designer.
Om aftenen tager han et trædrejningskursus i en studieforening og opdager glæden ved form og dimensioner.
En dag falder et gammelt stykke papir ud af hans jakkelomme. Det er en reklame for et kunstnerisk kursus på Kyrkerud Folkehøjskole i Värmland. Ja, selvfølgelig. Hvorfor ikke prøve det. Han søger og går ind.
Passer ikke i min hud
I to år udviklede han sit maleri og arbejdede mest med keramik. Så søger han ind på keramik- og glasafdelingen på kunstafdelingen, men tvivler stærkt på sine evner.
– Jeg havde ikke engang tænkt mig at hente det anbefalede brev med beskeden, siger han. Det føltes fuldstændig meningsløst. Men en ven tvang mig.
Han var kommet ind.
Uddannelsen omfattede en kort praktikperiode på Orrefors glasværk. Det var der og da, at Martti forelskede sig.
"Glasset forførte mig med det samme," siger han. Det er lyset. Hvordan det brydes og reflekteres. Den lever sit eget liv. Du kan aldrig helt kontrollere det. Tænk på glas med luftbobler i! De er bevaret der i tusinder af år. Den samme luft! Måske er der stemmer indkapslet i boblerne, som kan blive frigjort en dag?
Hos Orrefors får Martti udfoldet sin glæde ved at fortælle historier. Hans speciale bliver et stort klart glasskål, "En dag i Hagaparken", hvor han graverer billeder fra sine dagbogsnotater. Med tønden vinder han en konkurrence og bliver senere belønnet med et legat. Når han har sin afgangsudstilling, får han tilbudt at fortsætte med at arbejde hos Orrefors.
– Hvilken enorm glæde! Jeg kunne ikke tro det! Al min stress forsvandt. Det pres for at gå ud og skabe sig et navn.
Så befinder han sig pludselig i glasværket, hvor han arbejder sammen med nogle af de berømte glaskunstnere, han ser op til. Hans første produktion bliver en lille hilsen til Karelen. Volfie-serien med ætsede ulve.
Efter et stykke tid tager han på en signingsturné i USA. Marti er stolt. Ringer hjem og fortæller ham, at han nu er i Beverly Hills.
Mors første spørgsmål: - Har du spist?
Omkostninger 2014
Nu ser farveprøverne ud til at være på rette vej. Glasset skal køles af, så får vi se.
Martti er tilfreds efter timerne i møllen. Lav nogle dansetrin på den brolagte gårdsplads.
--– Åh, det er så fedt!!! Jeg kan ikke passe ind i min hud!
Han har altid sin skitseblok med sig. Naturen er fuld af billeder, der kan forvandles til glas.
Der er drømme, han gerne vil realisere. Den ene er at placere en stor glasskulptur et hemmeligt sted dybt inde i skoven. Måske en kæmpe vinkel? I en lysning, hvor lyset pludselig trænger ind gennem grenene, er det bare der. Kraftfuld og strålende i det reneste glas. Den er mosagtig og lidt fugtig. Tåge. Og den, der er heldig nok til at se det, vil føle sig udvalgt og vil stå fyldt med klarhed og lys. I den store ensomhed.
Af Eva-Pia Worland
