Møbler
Glasvarer & borddækning
Log ind
Fremstilling
Håndværket
Sand er grundlaget for de fleste glastyper. Sanden blandes med soda (natriumkarbonat) eller potaske, som sænker smeltetemperaturen og gør glasmassen mere flydende. Derefter tilsættes andre stoffer, som bestemmer glassets egenskaber og farve. Tidligere tilsatte man bly for at fremstille krystal, men i dag er bly forbudt på grund af sundhedsrisici. I stedet anvendes zink eller barium for at opnå den vægt og relative blødhed, der kendetegner krystalglas. (Det er derfor ingen tilfældighed, at slebne skåle, glas og glaskunst traditionelt fremstilles af krystal – denne type glas er bedst egnet til slibning og gravering.)
Blandingen af råmaterialer kaldes batch. I moderne glasværker ankommer batchen ofte som færdige pellets, der smeltes i keramiske digler til en glasmassen, som derefter formes. Hos Kosta Boda og Orrefors findes dygtige håndværkere, der fremstiller de keramiske digler, som skal tåle de ekstreme temperaturer, der kræves for at smelte batchen til en formbar glasmassen. Glas har ingen fast smeltetemperatur, men bliver gradvist blødere og mere flydende, jo varmere det bliver.
At forme glasset
Der findes mange metoder til at forme glasmassen til færdige produkter. Den valgte teknik bestemmer, ved hvilken temperatur man arbejder med glasmassen. Når man blæser glas, tager man glas ud af diglen – man fanger an, så man har nok glasmassen på piben til at begynde blæsningen. Når man blæser glas, dannes der en boble, som formes med indblæst luft og forskellige redskaber – fx avispapir (se billedet til venstre) eller tænger.
Ved fremstilling af vinglas trækkes glasmassen ud for at danne stilken. Derefter tilføjes mere glas for at skabe foden. Overskydende glas klippes af, inden foden formes.
Der findes også andre formningsmetoder som støbning eller centrifugering. Man kan også presse glasmassen i forme for at opnå det ønskede resultat.
Det er almindelig viden, at man ikke bør hælde kogende vand i tyndt glas, da det kan få glasset til at sprænge. Glas kan ikke tåle hurtige temperaturændringer. Det samme gælder under nedkølingen i produktionsprocessen. Nedkølingen overvåges nøje for at undgå spændinger i glasset, som kan forårsage revner. Jo større genstand, desto længere nedkølingstid.
Efterbehandling
Når glasset er nedkølet, findes der mange efterbehandlingsmuligheder. Nogle genstande skæres, slibes og poleres, mens andre ætses med syre eller sandblæses. Man kan naturligvis også male på glas. Malet glas brændes i en ovn for at fastgøre farven, så den ikke forsvinder ved rengøring.
De færdige produkter
Når produkterne er færdige, gennemgår de en kvalitetskontrol, så forbrugeren kan være sikker på at få glas i høj kvalitet. Kun de perfekte glas sendes videre til ordinært salg. Genstande, der vurderes som fejlbehæftede, kasseres. Det kasserede glas – kaldet skår – smeltes om og genbruges i produktionen. Glas med mindre fejl kan i mange tilfælde sælges i fabrikkens egen butik.
Brug
Når man bruger glas, er der nogle ting, der er gode at have in mente – især når det gælder vinglas, hvor selv små fejl kan påvirke smagsoplevelsen.
Nogle glas er mere følsomme over for lugt og slid, og det kan betyde, at de bør udskiftes oftere.
Det, man bør holde øje med, er:
Slitage: Hold øje med ridser og om glasset virker mat eller diset. Det kan påvirke både udseendet og vinens smag.
Lugt: Glas kan absorbere dufte fra tidligere indhold eller omgivelser, hvilket kan forringe vinens smag og aroma.
Rengøring: Nogle glas kan være vanskelige at rengøre ordentligt. Det kan føre til ophobning af bakterier og snavs, som både kan påvirke smag og udgøre en sundhedsrisiko.
Sådan tjekker du, om dine glas bør skiftes ud:
Test med vand: Hæld vand i glasset. Ser det uklart eller diset ud, kan det være tid til at udskifte det.
Lugttest: Lugter glasset ubehageligt, selv efter grundig rengøring, bør du overveje at kassere det.